Hvorfor certificeret statiker?

Iht. BR18 skal der pr. 01.01.2020 anvendes certificeret statiker for alle byggerier i konstruktionsklasse 2-4. Ordningen er pt. udsat til 01.06.2020 da der ikke er blevet uddannet nok certificeret statiker til at kunne varetage opgaverne.

Ordningen er søsat for at afskaffe den byggetekniske gennemgang for kommunerne, og dermed et forsøg på at ensrette byggetekniske løsninger kommunerne imellem. Det har historisk set været sådan, at kommunerne gennemgik beregningerne og derefter udstete en byggetilladelse / ibrugtagningstilladelse. Da reglerne kunne fortolkes forskelligt i de forskellige kommuner, gjore det, at en byggeteknisk løsning kunne gennemføres i kommune A, men ikke i kommune B. Den nye ordning betyder derfor, at et givet bygværk kan opføres, uden at kommunem skal godkende et byggeteknisk løsning. Hvilket skulle give en ensartet fortolkning af de byggetekniske bestemmelser.

Hvad skal du som bygherre være opmærksom på?

Når du står overfor et byggeprojekt, skal du være opmærksom på hvilken konstruktionsklasse dit byggeri skal opføres i. Konstruktionsklassen bestemmer nemlig, om der skal en certificeret statiker til at udfører/kontroller den statiske dokumentation af dit byggeri.
Når konstruktionsklasse er fastlagt, sandsynligvis i samarbejde med en rådgiver, skal du som bygherre så udpege en statiker – til at gennemfører de statiske beregninger. Er det sådan, at bygværket kræver en certificeret statiker, er der stadig to muligheder for at få udført de statiske beregninger. Enten fuldt gennem en certificeret statiker, eller gennem en “alm” statiker, hvorefter beregningerne skal gennemgås af en certificeret statiker.

Hvilken løsning skal du vælge?

Hvilken løsning du som bygherre bør vælge, er lidt svært at give et entydig svar på.

Hvis du får en certificeret statiker indover, du har evt. brugt ham i et tidligere projekt, burde det bare gå sin gang, og ikke give anledning til de store overvejelser for dig som bygherre. På den anden side er der pt. (midt marts 2020) ikke tilstrækkelig med certificeret statiker, så de er ikke bare lige at støve op.

Hvis du istedet for vælger en statiker som ikke er certificeret, som du måske tidligere har haft samarbejde med, skal du senere have en certificeret statiker til at gennemgå beregningerne. Det kan godt være at denne løsning giver anledning til ekstra koordinering, men der er langt flere almindelige statiker til rådighed, så det kan derfor være, at projektet kan gennemføres indenfor den samme tidsramme.

Kan Calceku ApS hjælpe med certificeret statiker?

Jeg kan desværre ikke være behjælpelig med certificeret statiker til dit byggeprojekt. Det er sådan at en certificering koster omkring 50-70.000kr for konstruktionsklasse 2, og for klasse 3-4 stiger prisen markant. Yderliger koster det 20.000kr/år for at opretholde sin personlige certificering. Jeg afventer derfor og overvejer om en certificering giver mening for min forretning.
Det er også sådan, at bygværker i konstruktionsklasse 1 ikke kræver en certificeret statiker, og her kan jeg selvfølgelig være behjælpelig. Du kan læse mere om konstruktionsklasse 1-4 i de næste afsnit. Vær opmærksom på at de nævnte bygværker er vejledene, den reelle konstruktionsklasse, skal fastsættes af en statiker der er certificeret til den konkrete konstruktionsklasse.

Bygværker i konstruktionsklasse 1

Du skal som bygherre være lidt ekstra opmærksom på kravene til en statisk redegørelse for konstruktioner i konstruktionsklasse 1. Det er sådan, at der i BR18 ikke er krav til statiske beregninger for bygværker i konstruktionsklasse 1, men det alene er op til kommunen at definer kravene. Det gør, at vi igen er lidt tilbage ved den gamle ordning, hvor hver kommune har sine regler. Det har jeg oplevet flere gange, ved at en bygherre ikke har været klar over, at han skulle indsende teknisk dokumentation, f.eks. statiske beregninger af sit bygværk, for at få en ibrugtagningstilladelse. Jeg har derfor flere gange, udført statiske beregninger af et færdiggjort bygværk, hvilke ikke skabe den store værdi for byggeriet, bygherre eller statikeren der udfører opgaven.

For at du ikke komme i den situation, foreslår jeg, at du læser min guide igennem omkring byggetilladelse. Skal der søges byggetilladelse(klik her)

Nedenfor er oplistet forskellige bygværker der normalt inplaceres i konstruktionsklasse 1:

  • Enfamiliehus, sommerhuse og rækkehus – i op til to etager over jorden og en under.
  • Tilbygninger og altaner til ovennævnte boliger
  • Simple landbrugsbygninger med ringe risiko for tab af dyreliv, maximum en etage og maximum spændvidde på 40 meter
  • Simple industribygninger i en etage og maximum spændvidde på 40 meter.
  • Generel ombygning der vedrører bærende konstruktioner af ovennævnte bygværker*

Bygværker i konstruktionsklasse 2

I konstruktionsklasse 2 og derover er reglerne klare, her skal du som bygherre have en certificeret statiker indover projektet.

Nedenfor er oplistet forskellige bygværker der normalt inplaceres i konstruktionsklasse 2:

  • Industri- og lagerbygninger med en spændvidde på op til 30 meter, flere etager og højder på op til 10 meter
  • Daginstitutioner i én etage
  • Boligejendomme på tre etager med traditionelle og simple statiske konstruktioner
  • Altaner til ovenstående bygværk
  • Generel ombygning der vedrører bærende konstruktioner af ovennævnte bygværker*

Bygværker i konstruktionsklasse 3

I konstruktionsklasse 3 og derover er reglerne klare, her skal du som bygherre have en certificeret statiker indover projektet.

Nedenfor er oplistet forskellige bygværker der normalt inplaceres i konstruktionsklasse 3:

  • Boligejendomme i op til tre etager med utraditionelle konstruktioner
  • Konstruktioner uden store menneskemængde hvor konstruktionen er utraditionelt eller komplekst. F.eks. skoler, idrætshaller og parkeringshuse
  • Konstruktioner med store menneskemængde men traditionet byggeri. F.eks. skoler, idrætshaller og parkeringshuse
  • Generel ombygning der vedrører bærende konstruktioner af ovennævnte bygværker*

Bygværker i konstruktionsklasse 4

I konstruktionsklasse 4 er reglerne klare, her skal du som bygherre have en certificeret statiker indover projektet.

Nedenfor er oplistet forskellige bygværker der normalt inplaceres i konstruktionsklasse 4:

  • Koncertsale
  • Tribuner højere end 1 meter
  • Indkøbscenter
  • Meget usædvanligt byggeri
  • Dæmninger
  • Generel ombygning der vedrører bærende konstruktioner af ovennævnte bygværker*

*Ved en ombygning/renovering som vedrører bærende konstruktioner, indplaceres ombygningen som udgangspunkt i den konstruktionsklasse, som bygværket er indplaceret i.

Det betyder f.eks., at hvis du ønsker at fjerne en bærende væg i et enfamiliehus, er du i konstruktionsklasse 1 – og har derfor ikke brug for en certificeret statiker. Men er det i en etageejendom, er du i konstruktionsklasse 2 – og skal derfor anvende en certificeret statiker.