Skal der søges byggetilladelse?

Har du spørgsmål?

Gode råd inden du går i gang

Jeg vil som udgangspunkt altid anbefale en forhåndsdialog med din kommune, for at få afklaret rammerne omkring dit byggeri. En forhåndsdialog er frivilligt, og skal ses som et tilbud, hvor indledende spørgsmål hurtigt kan afdække kommunes behov – omkring dit byggeri. Det kan være spørgsmål vedrørende kravene til byggeriet ift. bygningsreglementet og krav til statik, brand og tilhørende dokumentation. Det kan især være vigtigt at få fastlagt kravene til den statiske dokumentation for mindre bygværker, da kravene kan være forskellige fra kommunerne.

Ved en forhåndsdialog kan også vise sig, at der faktisk ikke skal en byggetilladelse til dit byggeri. Det kan selvfølgelig også vise sig, at der skal en byggetilladelse til, mod din forventning. Men uanset hvad, er afklaringen rigtig rart for de fleste.

Hvad for nogle byggerier kræver byggetilladelse?

Nedenfor er er oplistet forskellige byggerier der kræver byggetilladelse inden påbegyndt arbejde. Som hovedregel altid ved udvidelse af boligkvadratmeter:

  • Enfamiliehus og rækkehus
  • Sommerhus
  • Tilbygninger til ovennævnte boliger
  • Anvende eller opfører 1. sal
  • Udestuer og vinterstuer – Uanset om de er opvarmede eller ej
  • Kviste, karnapper, o.lign, da boligarealet typisk udvides
  • Altaner
  • Større anvendelsesændringer – F.eks. når en garage eller udhus ønskes indrettet til beboelse, eller ændre erhvervslokaler til beboelse.
  • Garager, carporte og udhuse over 50m²
  • Bærende vægge i etageejendom – der skal anvendes certificeret statiker

Hvad for nogle byggerier kræver alene en anmeldelse?

Nedenfor er er oplistet forskellige byggerier der kræver en anmeldelse til kommunen inden opstart. Som hovedregel altid sekundære bygværker og mellem 10-50m2

  • Garager og carporte på højst 50m²
  • Udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser, og lignende bygninger på højst 50m²
  • Tilbygninger til ovennævnte, når arealet efter tilbygningen højst bliver 50m²
  • Nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt sommerhuse og stuehuse. Er bygningen fredet eller bevaringsværdig? Vær opmærksom på evt. bevarende lokalplan. Nedrivningen skal ske under hensyntagen til nabogrunde.

En anmeldelse skal være skriftlig, og skal sendes til kommunens tekniske forvaltning.

Hvad for nogle byggerier kræver ikke kommunens godkendelse?

Nedenfor er er oplistet forskellige byggerier der ikke kræver en godkendelse af kommunen. Som hovedregel altid ting som ikke giver et nyt udtryk på boligen, mindre sekundære bygværker og renovering.

  • Småbygninger som f.eks. udhuse, skur og halvtag på under 10m²
  • Indvendige ombygninger – Etagearealet må ikke udvides og der må ikke ske væsentlige anvendelsesændringer.
  • Nedrivning af småbygninger så som garager, carporte og udhuse på under 50m².
  • Udskiftning af vinduer, døre, udvendig facadebeklædning og tagbeklædning – Bemærk dog eventuelle bestemmelser i lokalplan eller tinglyste servitutter. Mange lokalplaner har bestemte regler for hvilke materialer, der må bruges.

Hvad skal en ansøgning om byggetilladelse indeholde?

En byggetilladelse ansøges digitalt, og i forbindelse med udfyldelsen vil du automatisk blive guidet, så du ved, hvad den skal indeholde – inden en indsendelse.

Ansøgningen findes på Byg og Miljøs hjemmeside, hvor du ved hjælp af dit NemID kan logge på.

Som udgangspunkt skal ansøgningen om byggetilladelse minimum indeholde:

  • En situationsplan, der viser placeringen af dit planlagte nybyggeri samt af evt. eksisterende bygninger. Du skal nøje angive nybyggeriets afstande til skel. Hvis der er terrænforskelle, skal du også beskrive, hvordan du har planlagt at tilpasse byggeriet i terrænet.
  • En afløbsplan, der beskriver de nuværende og fremtidige afløbsledninger og brønde.
  • En plantegning, hvor du angiver byggeriets indretning og bygningens mål.
  • Facadetegninger af bygningen set fra alle 4 verdenshjørner.
  • Tværsnit, hvor du har indtegnet bygningens højder og dimensioner.
  • Eventuelt detailtegninger af specielle konstruktioner, fugtisolering, varmeisolering af gulv- loft- og vægkonstruktioner.

Overordnede oplysninger om konstruktioner, materialer og installationer.  Ved byggeri i forbindelse med fritliggende enfamiliehuse er det generelt dokumentation, der først ved byggeriets færdiggørelse skal indsendes til kommunen. Derudover vil der være krav om, at der efter byggeriets færdiggørelse indsendes Teknisk dokumentation som fx:

  • Varmetabsberegning
  • Statiske beregninger
  • Eventuel terrænregulering

Seneste artikler