Guide: Fundering af hus

I forbindelse med ethvert byggeri skal der udføres fundering. Funderingen kan udføres på flere forskellige måder, den primære faktor der bestemmer funderingsformen er jordbundsforholdene, men bygningen har også noget at sige. Jeg vil i denne artikel komme ind på tre forskellige funderingsformer af et traditionelt enfamiliehus, eller andet mindre bygværk. De tre funderingsprincipper er direkte fundering/stribefundament, skruefundering/pælefundering og lastkompenserende fundering. Alle tre former har deres fordele/ulemper, hvilket jeg kommer nærmere ind på i artiklen. Jeg kan via mit virke som konstruktionsingeniør i mit firma Calceku ApS, være behjælpelig med funderingen og statiske beregninger af hus ifm. dit nybyg. Jeg anbefaler normalt at du som bygherre for foretaget en geoteknisk undersøgelse, inden du opfører dit nye hus. Jeg oplever dog mange der ikke får lavet en geoteknisk rapport, hvor jeg så må antage forsigtige værdier fra SBI 231, hvilket også kan være ok, hvis entreprenøren er ekstra opmærksom og der umiddelbart ikke er problematiske funderingsforhold i jeres område. De umiddelbare forhold kan hurtigt undersøges på Dingeo, og give en god indikator for forholdende i dit område.
I forbindelse med en geoteknisk undersøgelse, indplaceres funderingen i en geoteknisk kategori. Den geotekniske kategori fortæller noget om funderingsforholdene og bygværket. Geoteknisk kategori går fra 1-3, hvor 1 er lavest og er simple byggerier med traditionelle funderingsforhold, uden risiko for skader. Kategori 2 er traditionelle byggerier hvor funderingsforholdene er lidt mere problematiske.

Inden en gennemgang kommer der her et resume på tabelform. Hvis du ønsker en vurdering af din fundering, uden at gennemlæse artiklen, er du velkommen til at kontakte Calceku ApS, ellers god fornøjelse med læsningen.

Traditionel fundering

Den normale funderingsform er stribefundering. Stribefundering er hvor der graves en rande på ca. 40cm som fyldes med armeret beton. Denne funderingsform anvendes ved langt de fleste byggerier og kan altid anvendes i geoteknisk kategori 1. Funderingsformen kaldes desuden direkte fundering, da bygningen står direkte på bæredygtig jord. Dybden af fundamentet skal være til bæredygtig jord, dog minimum til 0,9m under terræn. De 0,9m under terræn, er iht. at der ikke kan trænge frost ned under funderingsniveau, og rent faktisk løfte bygningen, når vand fryser til is og udvider sig.

Inden render graves i jorden, udskiftes mulden med sand, som har en stor styrke iht. fundering. Denne udskiftning kaldes en sandpude og sikrer yderligere at terrændækket ikke sætter sig ift. fundamenterne. En sandpude bygges op i lag af ca. 20-30cm som stampes så sandet bliver kompakt, og der kan opnås høje styrker iht. de statiske beregninger til funderingen. Efter renderne er udgravet skal der ilægges stålarmering i top og bund af fundamentet. Der er de senere år kommet et nylonfiber produkt på markedet, som produceres af PP-Nordica. Jeg anbefaler altid mine kunder at anvende fiberarmering, da det giver en meget homogen armering over tværsnittet. Desuden slipper entreprenøren for at ilægge armering i betonen, som sparer tid for ham. Fiberarmeringen blandes direkte i den beton der leveres fra betonværket, så betonen skal bare hældes i renderne, hvorefter fundamentet er færdigt. Den direkte fundering kan anvendes til både tungt, og let byggeri.

Hvis du skal have hjælp med beregninger iht. stribefundamenter eller punktfundamenter er du meget velkommen til at tage kontakt til Calceku ApS

Skrue – og pælefundament

Hvis jordbundsforholdene ikke er egnet til traditionel stribefundamenter kan løsningen være skrue – eller pælefundering. Der vil ofte være tale om geoteknisk kategori 2, når der anvendes pæle ifm. funderingen. Funderingsformen kan anvendes til både tungt og let byggeri.
Princippet for de to metoder er den samme, altså at en pæl føres et godt stykke ned i jorden, ved huse minimum 2-3m og ned til måske 8-10m. Der er dog noget forskel på udførelse af de to funderingsformer. Skruefundamenter som er fremstillet af galvaniseret stål, skrues direkte ned i jorden hvilket ikke giver anledning til viberationer eller anden gener, som fx larm. Betonpæle skal bankes ned i ved hjælp af en rammemaskine, som giver store vibrationer, hvorfor de ikke er optimal hvis der er andre bygværker tæt på. Der er også en 3. mulighed, nemlig borede fundamenter. Her bores der ned til bæredygtig jordlag, i en diameter på minimum 300mm, hvorefter hullet fyldes op med armeret beton. Denne form er også god, da den som skruefundamenter ikke giver anledning til vibrationer ifm. anlægsarbejdet. Efter at der er udført en form for pælefundering, skal der udføres et dæk. Dækket kan enten være et træ eller betondæk. Ønskes et trædæk skal der udføres statiske beregninger af bjælkerne, så etagedækket overholder gældende normer iht. styrke og deformationer. Bjælkerne fæstnes så til pælene, hvorefter der isoleres og opbygges et gulv. Ønskes stedet for et betondæk, støbes der normalt et stribefundamet, rundt langs alle ydervægge, hvorefter der isoleres, og terrændækket sammenstøbes med stribefundametet. Uanset hvilken løsning der vælges kan Calceku ApS hjælpe med statiske beregninger.

Hvis problematikken omkring funderingen alene går på dårlige jordbundsforhold til ca. 2-3m’s dybde, kan bygherre også vælge at få gravet alt dårlig jord væk, og etablere en kælder. Dette kan være en fin måde at udnytte de dårlige funderingsforhold på, så der opnås nogle forholdsvise billige ekstra kvadratmeter. Jeg oplever dog sjældent, at en bygherre ønsker dette, da kældre nok ikke er så populære mere. Hvis funderingsforholdene er problematiske pga. at grundvandet ligger højt, er klæderen heller ikke en billig løsning, og den billigste løsning bliver helt sikkert en form for pælefundering. Jeg oplever også, at der er flere kunder, som efterspørger skruefundamenter, i stedet for beton, da produktionen af cement kræver meget energi. Ved et stort energiforbrug følger også en forholdsvis stor CO2 belastning. Her kan skruefundamenter kompensere på energiforbruget, og de kan yderligere genanvendes flere gange. Vi kan ved Calceku ApS hjælpe eller formidle dig videre, hvis du har behov for hjælp med en pælefundering. Du er derfor meget velkommen til at tage kontakte her

Lastkompenserende fundering

Lastkompenserende fundering er noget anderledes end de to øvrige funderingsformer, der tidligere er gennemgået. Ved lastkompenserende fundering er ideen, at der fjernes et jordlag, fx 1m, som derefter opfyldes med et let materiale, hvorefter huset opføres. Huset opføres så på en stor betonplade, så trykket fra huset fordeles over et stort areal. Der vil igen være tale om geoteknisk kategori 2, når denne funderingsform anvendes. Funderingsformen kan principielt både anvendes til tungt og let byggeri, men egner sig helt klart bedst til en let trækonstruktion, da jo tungere bygningen er, jo mere jord skal udskiftes til et let materiale. Funderingen bliver altså rigtig dyr, hvis der skal udskiftes fx 2m jord.
Men ved let byggeri, som fx sommerhus, er funderingsformen virkelig god, og anvendes generelt hvor der er et organiske jordlag længere ned under terræn. Dette organiske jordlag kaldes gytje i fagsprog, og har meget ringe bæreevner, og kan give store sætninger hvis funderingen ikke udføres korrekt.

En rigtig smart løsning for at udfører et pladefundament, er at anvende Sundolitts F-sokkel system, hvor der støbes en stor plade ovenpå. Pladen støbes direkte på ploystyrenplader, der er placeret ovenpå det indbyggede lette materiale, som fx Leca eller Durapor der begge egner sig rigtig godt til lastkompenserende fundering. Begge materialer vil ofte være 70-80% lettere end den jord der fjernes. Ved indbygning af et let materiale, skal der være styr på dræningen, da både Leca og Durapor, er langt letter end vand ,og derfor vil give stor opdrift på huset, hvis laget utilsigtet fyldes med vand.

Opsummering

Lastkompensering kan principielt også bruges lidt omvendt, af hvad der ellers er gennemgået ovenfor. Udover at fjerne tungt materiale og derefter indbygge let materiale, kan der også udlægges et lag af sand, som gør at jordlaget der vil sætte sig, ved en ekstra belastning, sætter sig inden huset opføres. Denne metode er ikke så anvendt på småhuse, da det tager forholdsvis lang tid,før end jordlagene har sat sig til det ønskede niveau.

Efter den ovenstående gennemgang, kommer der lige en kort tabel der angiver de anbefalede funderingsformer der er gennemgået i nærværende artikel.

Skulle du have spørgsmål vedrørende fundering, er du meget velkommen til at tage fat i Calceku ApS